 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Næstved Fuglevenner og Frederikssund Fugleforening
Næstved Fuglevenner:
Siden sidst!! Medlemsmøde d. 1. november (2005)
For første gang, måske, har Næstved Fuglevenner en medlemsaften som omhandlede Rocky Mointains i Canada, oplevet, fotograferet og fortalt så levende af Svend Worm fra Slagelse, at vi som var mødt op til denne aften, næsten følte at vi var med på rejsen. Svend Worm rejste i løbet af 3 uger gennem Rocky Mountains til tider barske natur, og oplevede de ugæstfrie bjerge og de brusende floder. Svend berettede om sit møde med de vilde dyr, særligt sit møde med den sorte bjørn med unger, betød meget for ham. Derudover så og fotograferede Svend mange af de dyr som lever i de canadiske skove, men jeg er sikker på, at vi ikke så et eneste billide af en fugl. Rejsen formede sig som en tur foretaget i campingbus, så der var ikke sovepladser til alle i bussen, og det betød at overnatning for nogle foregik i et lille telt ved siden af bålet og campingbussen, tæt på de vilde dyr. Ved rejsens mål stod så flyveren som fløj Svend og hans familie ud til civilisationen og hjem til Danmark.
___________________________________________________________________________________________________________
Frederikssund Fugleforening
Siden sidst!! Mandag den 9. januar (2006).
Formanden bød velkommen og ønskede godt nytår. Herefter bød han velkommen til Svend Worm, der ville vise lysbilleder og fortælle om en tur til Canada "En vild oplevelse i Vest- og Nordcanada". Svend fortalte, at de 2 første dage i Canada var i Vancouver, inden Svend og familien skulle med Rocky Mountainer Railtours, en 2 dages togtur med mål i Calgary. Toget kørte kun 40 km. i timen, men det var jo også i bjergene, og passagererne skulle jo også have en oplevelse og se så meget som muligt. I Calgary hentede noget familie, der var bosat i Nordcanada, dem i en mobilhome, som skulle køre dem til Yellow Knife i Nordvest Teritoriet. Fra togturen var der rigtig mange billeder af bjerge med og uden skov på skråningerne. Vejret var godt under hele turen. Vi så billeder af sortbjørn, bison, prærieulv og forskellige gnavere, wapitihjort, hvidhalet- og sorthalet hjort, elge, tykhornsbjergfår, bjerggeder, der gik, hvor mennesker ville falde ned. Fugle som ørne, spætter, drosler og kolibrier. Der var billeder af flydende og fossende floder, vandfald, skove og åbne marker. Vi så også billeder inde fra Antropologisk Museum, et museum om indianerne i Canada. Et besøg på Tyrell Museet i Drumheller, der er verdens største dinosaurmuseum, da der i Canada er fundet rigtig mange skeletter af dinosaurer. Der var mange gode billeder af rigtig store knogler. Ja, vi kunne blive ved med at fortælle om turen til Canada, men de, der ikke mødte op denne aften snød sig selv for et godt foredrag med rigtig mange flotte billeder. Svend er en rigtig god fortæller. En stor tak til Svend, der tog turen til Frederikssund fra Slagelse med toget. ________________________________________________________
Menstrup Menighedsråd oktober 2011
Tak for et meget spændende foredrag i går. Alle var begejstrede. Ud på nye ture og vi hører gerne om dem.
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Er ham fotografen farlig??? (Wapitihjort,Canada
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|